Det andet forslag tager konsekvensen af den øgede bosætning i byerne. I dag lever 86 % af den danske befolkning i byer. 29 % bor i byer med over 100.000 indbyggere. Byens center opfattes traditionelt som modpol til den "uberørte" natur. Her udspiller det iscenesatte liv sig i høj grad, og der forekommer flere nye familiemønstre end i den øvrige del af landet. Som et eksempel bor de fleste singler i byen og de planlægger deres begravelse som aldrig før. Det fortæller Mogens Balling, direktør i Begravelse Danmark og Liv og Død i Politiken d. 8 august 2008. -Vi kan konstatere, at flere og flere singler udfylder "Min sidste vilje". Ligesom en større del af dem, der køber forudbetalte begravelser, er singler. Han fortæller, at én vil begraves i sin hvide Camel t-shirt, mens en anden ønsker, at kirken skal runge af Phil Collins ’Bye Bye Baby’, når hans kiste bliver båret ud.
Vi forestiller os, at man bliver en del af byens centrum efter sin død. På den måde bliver man måske ikke helt glemt, og kan samtidig bidrage til byens liv.
Derudover ønsker vi at præsentere en modpol til det økologiske begravelses-
landskab ved at anvende byens byggematerialer til begravelsesformål. Byens byggematerialer har en lang nedbrydnings-/levetid og kan ofte genanvendes mere end der endnu er tradition for. Som eksempel udvikles der CO2 ved produktionen af beton (cement), men materialet er flere hundrede år om at forvitre. Beton opsuger CO2 i store mængder, når den nedbrydes maskinelt og pulveriseres. Herefter kan den genanvendes til produktion af ny beton.
Vi ønsker at begravelseslandskabet i byen skal æsteticere og iscenesætte naturens processer. Kremering har længe været det moderne menneskets foretrukne
begravelsesform og heri ligger kimen til den æstetiske begravelse, som beskrevet i det historiske afsnit. Den ønsker vi at videreudvikle i et æstetisk og funktionelt begravelseslandskab.